Klippede eller uklippede

Hæk, Bøghæk Hæk, Berberishæk Hæk, Ligusterhæk Hæk, Ligusterhæk Hæk, Uklippet berberishæk Hæk, Spiræahæk

Klippede eller uklippede hække:

Når der er tale om en hæk, tænker de fleste på den beplantning, som står mellem to parceller – eller den, som afgrænser en parcel ud til offentlig vej. Begge steder er der som regel behov for, at man hegner sin grund ind, med for eksempel en hæk.

En hæk mellem nabogrunde, er noget man hurtigt skal tage stilling til, hvis man har købt en udstykning og står der med et hus på den bare jord. I den situation tænker de fleste på, at det er vigtigt med nogle hurtigt voksende planter, som helst også skal være nemme at passe år efter år.

Sagen er enkelt: Her vælges liguster eller bøg.

Så langt, så godt. Der er ikke noget i vejen med de to plantearter. Plantematerialet fra planteskole eller plantecenter er som regel helt fint, og man kan købe dem i forskellige højder, alt efter pengepung. Så det gælder bare om at finde et passende tidspunkt for arbejdet og komme i gang med at grave en lige rende, få planterne i jorden og holde dem passet med vand.

Så er rammen dannet, og den enkelte husejer kan begynde at fantasere om alle de spændende ting, som skal udfylde den jord, som man nu er blevet ejer af.

Nu kan det jo være, at situationen ikke er så helt igennem enkelt. Måske skal en gammel hæk udskiftes. Måske er den nuværende beplantning slet ikke hensigtsmæssig. Der kan være noget i vejen med højde, bredde eller hækken kan være udsat for sygdomsangreb.

Der er rigtig mange andre løsninger, end de to forudgående nævnte liguster og bøg.

Løvfældende hæk

Hvis man ønsker en løvfældende hæk, kan det tænkes, at en tjørnehæk kunne være et godt valg. Bortset fra, at man ikke kan plante tjørn, hvor der i forvejen har stået tjørn, kan denne art klare sig næsten alle vegne. Den har også den fordel, at det er muligt at holde børn og dyr inde eller ude – alt efter hvad der nu er hensigtsmæssigt.

En anden mulighed er avnbøg. Denne hæk beholder også en del løv gennem vinterperioden. Avnbøg vil især være velegnet, hvis man har intentioner om at have en meget høj hæk med åbne områder, enten som gennemgang eller som ”kikhuller”. De smukke brune stammer og grene er bestemt værd at tage i betragtning.

Lærk er en mere åben hæk. Den kan holdes ganske smal, og den kan være meget velegnet, hvor man ikke ønsker, at hækken skal skygge omgivelserne. En lærkehæk anvendes ofte som afgrænsning inde i haven.

En uklippede hæk

En helt anden gruppe er disse hække eller afgrænsninger. En uklippet hæk er der sjældent plads til mellem to grunde. Men som ”for-hæk” mellem privat grund og fortov eller offentlig jord kan det give huset den rette påklædning med en bred blomstrende ”grænse”.

Den traditionelle spirea hæk er ikke den eneste mulighed.

En meget smuk afgrænsning er malus sargentii med sine hvide blomster om foråret og de ganske små paradisæbler i efteråret. Denne hæk kan skæres ned i vinterperioden og blive cirka en halv meter i højde og lidt mere i bredde i løbet af den kommende sommer. Man kan også styne hækken med flere års mellemrum og på den måde få en højde, som man nu ønsker det. Malus sargentii er en meget sund plante. Hvis man har brug for en forholdsvis uigennemtrængelig hæk, kan denne også klippes i hækfacon.

Forskellige rosenarter er velegnede til at klæde en forhave på. I den forbindelse kan man sige, at denne løsning er smukkest, mens hækken grønnes og blomstrer.

Da denne skribent ikke kan fordrage potentil, vil arten blive forbigået omtrent i tavshed. Men den blomstrer længe.

Vil man gerne have blomster og samtidig en høj afgrænsning, vil bærmispel være en glimrende mulighed. Denne plante/dette lille træ blomstrer lyst rødt i foråret og får bær senere. Stammer og løv er en fornøjelse at se på.

De vilde roser er en mulighed, hvor der er rigelig plads. Det er mest behageligt, at man ikke i tide og utide skal ud med saksen. Som afgrænsning af en større grund er det meget smukt med disse roser. Her tænkes dog ikke på den rynkede rose, rosa rogusa, som flere steder i landet er uønsket, fordi den breder sig uhæmmet.

De stedsegrønne

Taks er en dejlig plante. Den er grøn året rundt. Den er solid og behagelig at ”omgås”. Den danner en perfekt baggrund for næsten alle andre planter. Kun må man tage det forbehold, at den ikke må plantes op til marker, hvor der græsser heste. De kan nemlig dø af en mundfuld taks. De røde bær på taksen er giftige – og dermed også farlige for andre levende væsner. Men det er taksens bær jo ikke de eneste, der er. Børn skal lære, at man skal kende de bær, man putter i munden. Alt andet er usikkert.

Kristtorn kan bruges som hæk. Den er smuk og den er helt igennem en hæk, man ikke kommer i nærheden af. Men hvor er den hæk skrækkelig at klippe. For ikke at tale om at få det afklippede af vejen.

Andre stedsegrønne muligheder er tuja, mahonia, laurbærkirsebær, fyr og buksbom, som har hver sit særpræg, fordele og ulemper som hæk.

Hække - Hæk

Haven - Hegn - Hækkeklipper - Hæk